Wilfred og de vildfarne flodheste
Wilfred Haahr Møller, der går i 6. klasse på Oksevejens Skole, er vinder af Den sydslesvigske skrivekonkurrence 2025/2026.
3. og 4. klasse på Jørgensby-Skolen har i denne uge beskæftiget sig med cirkus.

Hele denne uge har det sædvanlige skoleskema været lagt til side på Jørgensby-Skolen.
De yngste i indskolingen har brugt ugen til at sætte fokus på bevægelse og sundhed, de ældste i 5.-6. klasse har knoklet med historiske perioder i deres projektuge, og de mellemste i 3.-4. klasse har arbejdet med noget, som bringer et smil frem på de flestes læber – de har nemlig lavet cirkus.

Rammer, der passer
De to 3. klasser og de to 4. klasser var delt på tværs i grupper, alt efter hvad de helst ville optræde med i »Det magiske Jøby-cirkus«.
De kunne vælge mellem jonglering, akrobatik, trylleri og klovneri, og rammerne var sat fra starten: Både et stort cirkustelt, flere mindre og en overflod af rekvisitter venligst udlånt af Flensborg Kommunes Spielmobil gjorde det muligt at stable en hel cirkusforestilling på benene uden at bruge penge.
I sådanne rammer er det svært ikke at blive inspireret, og eleverne kløede da også på med stor iver.
- Vi lader eleverne komme med ideer til, hvad de gerne vil optræde med. Det giver rigtig meget medejerskab, sagde lærer Elin Elnef, da akrobaterne skulle i gang onsdag morgen.

- De får lidt hjælp til, hvad der kan lade sig gøre, og hvordan de kan præsentere deres nummer, men de kommer virkelig med mange gode ideer. Det her er med til at ryste dem sammen, og de har en fest! Og lige meget hvad, har vi sagt, at det allervigtigste med den her uge er, at de har en god oplevelse.
Lidt kaos, ingen panik
Rundt om i gymnastiksalen var de små akrobater allerede gået i gang med at afprøve forskellige ting fra spagat og håndstand til vejrmøller og menneskepyramider.
Det kunne måske virke lidt kaotisk, men der var ingen panik at spore.
- Det var det samme, da vi startede med klovnene i mandags, men det blev rigtig godt. Nu skal de lige prøve alt muligt af, og så samler det hele sig på et tidspunkt, sagde akrobaternes anden lærer Anne Magnussen, der stod klar med hjælp, hvis ønsket.
Alle anstrengelserne fra både akrobater, tryllekunstnere, jonglører og klovne mundede ud i en forestilling for fulde huse fredag eftermiddag, som langt de fleste familier til de i alt 64 cirkusartister havde takket ja tak til at komme og se.
Rundt om cirkus
Men cirkusugen handlede ikke kun om forestillingen.

Selv om artisterne sagtens kunne have fornøjet sig med deres numre hele ugen, fik de faktisk kun hver fem timer til at øve dem. Resten af tiden var de beskæftiget med andre ting rundt om cirkus.

De satte tekst til og sang deres egen cirkussang, de lavede plakater og anden udsmykning, og nok så vigtigt fik de også en omgang cirkushistorie inklusive moral og etik omkring brugen af levende dyr i cirkus.

Wilfred Haahr Møller, der går i 6. klasse på Oksevejens Skole, er vinder af Den sydslesvigske skrivekonkurrence 2025/2026.
Igen var læselyst, læseglæde og læsemuligheder i fokus, da Harreslev-Kobbermølle Danske Skole holdt læsedag.
Inspireret af TBZ’ affaldsindsamling, Frühjahrsputz, den 6. marts satte Kilseng Børnehave sig for at gå på gaden og gøre en hel masse for miljøet.