Sommerlejre for sydslesvigske og danske børn

Sommerlejre for sydslesvigske og danske børn

Dansk Skoleforening for Sydslesvig arrangerer i sommerferien 2021 fem sommerlejre på lejerskolerne Vesterled, Rendbjerg og Christianslyst. I alt vil der være plads til omkring 250 børn på tre forskellige tidspunkter i sommerferien. Tre af sommerlejrene er for aldersgruppen 6 til 10 år (27. juni til 4. juli, 4. juli til 11. juli og 18. juli til 27. juli og to til aldersgruppen 10 til 14 år (27. juni til 6. juli og 4. juli til 11. juli). Sommerlejrene for de yngste finder sted på Christianslyst i Sydslesvig og i Rendbjerg på den danske side af Flensborg Fjord og Vesterled ved Vesterhavet. Lejrene er tilrettelagt sådan, at de tilgodeser mange forskellige interesser lige fra boldspil til kreative værksteder, cykelture og fri leg og samvær.

- Når vores sydslesvigske børn er på lejr sammen med danske børn, bor på værelse sammen, spiser sammen og leger sammen, så møder de dansk sprog og kultur på en helt anden måde. Ved hjemkomsten bliver der flittigt udvekslet telefonnumre og lavet aftaler for efterårsferien, fortæller lederen af Skoleforeningens Rejsekontor, Sally Flindt-Hansen ud fra erfaringerne fra sidste års sommerlejre.
- Lejrene finder selvfølgelig kun sted, hvis det er muligt og tilladt med hensyn til Corona. Vi opkræver først deltagergebyret i sidste øjeblik, når vi er nogenlunde sikre på, at lejrene kan finde sted. Må lejrene alligevel aflyses med kort varsel, refunderes pengene, siger Sally Flindt-Hansen.

Tilmeldingsskemaet finder forældrene på feriebarn.dk. Her finder man også flere oplysninger om sommerlejrene. Det udfyldte skema skal afleveres til barnets lærer. Kort efter får man besked fra Rejsekontoret, om man har fået en plads.

Tilmeldingsfristen er den 24. marts 2021. Har du spørgsmål, kan du skrive til info@feriebarn.dk


Øget synlighed på Ejdersted

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Folk skal kende til de danske tilbud – også på Ejdersted. Det mener Uffe-Skolen og Ejdersted Daginstitution, der har øget aktivitetsniveauet i offentligheden.

Økonomien fylder – også i Fællesrådet

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Torsdag blev forårets fællesrådsmøde afholdt i Slesvig. Skoleforeningens dårlige økonomi tog en del af dagsordenen, men der var også plads til gode historier.

Vesteralle fejrede 55

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Onsdag fejrede Vesteralle Børnehave sin 50 + 5 års fødselsdag. Den 15. april havde Vesteralle Børnehave sat eftermiddagen af til en ordentlig omgang fødselsdagshygge. 

Scroll to top