Slesvig-Holstens bedste – igen

Ingen over, ingen ved siden af: Husby Danske Skoles pigehåndboldhold var igen helt suverænt.

Lige som i kreds- og regionsfinalen var de danske piger også denne gang suveræne.

I Wiking-Halle i Hanved blev det til sejre på 18-5, 16-8 og 21-8 i mesterskabets tre kampe mod henholdsvis Brüder-Grimm-Schule (Rellingen), Paul-Klee-Schule (Lübeck) og Astrid-Lindgren-Schule (Büdelsdorf).

På lægterne blev der heppet igennem fra både det medrejsende heppekor, bestående af 22 Husby-elever, plus lærere, forældre og bedsteforældre, og fra de nykårede mestres tidligere skoleleder, Lars Offersen, der nu er skoleleder på Hanved Danske Skole og fandt tid til at kigge forbi.

Hos drengene tog hjemmebaneholdet fra Siegfried-Lenz-Schule i Hanved sig af førstepladsen.


Skoleelever har tjekket telefontid

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Elever i 5.-6. klasse på Hanved Danske Skole har udfordret sig selv med en offline-weekend – en weekend uden telefon, tablet, spillekonsoller og internet.

Vesterled er rykket tættere på

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Endelig ser det ud til, at skiftet i ejerforholdet omkring Lejrskolehjemmet Vesterled er helt på plads: Kommer intet i vejen, står Skoleforeningen fra starten af det ny år formelt som ejer.

Scroll to top