Skoleforeningen afviser beskyldninger i Flensborg Avis

Skoleforeningen afviser beskyldninger i Flensborg Avis

I Flensborg Avis 24.09.2022 blev der rettet en alvorlig kritik mod Skoleforeningen. Avisen tegner et billede af Skoleforeningen som arbejdsplads, som vi i Skoleforeningens formandskab og direktion på det skarpeste afviser.

De alvorlige beskyldninger, som fremføres i avisen, handler ikke om almindelige frustrationer med uenighed og modsætninger, som man kan møde på en stor arbejdsplads med over 1700 ansatte.

Avisen skriver, at der i Skoleforeningen hersker ”en syg kultur”, ”en usund kultur” ”hvor man skal regne med at blive afstraffet, hvis man ytrer kritik” og ”hvor man kan risikere at miste sit arbejde, skulle det gå så galt”. Beskyldningerne går på en autoritær ledelse og en ledelsesstil som har konsekvenser for medarbejdernes trivsel.

Skoleforeningens Styrelse har udtalt stor tillid til direktionens håndtering af den personalesag, som omtales i avisen. Alligevel tager vi anklagerne meget alvorligt.

Skoleforeningen er helt bestemt ikke fejlfri, men der er en stor forskel på almindelige frustrationer på en arbejdsplads og den kultur, som Flensborg Avis beskriver.

Påstandene er så grove, at vi er nødt til at tage dette initiativ. Skoleforeningen har derfor opfordret til, at medarbejdere, som konkret har oplevet en kultur, som den, avisen beskriver, kan melde sig. Skoleforeningen indsætter til dette formål en uvildig tillidsperson, som behandler henvendelser anonymt og fortroligt og har til opdrag at afgive en vurdering til Skoleforeningens Styrelse. Hvem tillidspersonen bliver, drøfter vi nu i Styrelsen og med Skoleforeningens driftsråd.

Skoleforeningen har desuden opfordret alle forældre, til at gå i dialog med hinanden, medarbejderne og de lokale styrelsesmedlemmer om beskyldningerne.

Skoleforeningen er et medlemsdemokrati. Det er forældrene, som udøver kontrol i dagtilbuddenes og skolernes samarbejdsråd, igennem distrikternes fællesrådsmedlemmer og de styrelsesmedlemmer, som vælges i de enkelte fællesskolekredse. Formandskabet og direktionen kan derfor ikke forestille sig, at der ville kunne herske en kultur i Skoleforeningen, som den, der er beskrevet i Flensborg Avis, uden at forældrene er vidende om det.

 

Skoleforeningens formandskab                                   Skoleforeningens Direktion

Udo Jessen og Andrea Heimrath.            Lars Kofoed-Jensen, Petra von Oettingen og Søren Neess Priisholm

 


På sporet af mosekonen

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Ørsted Børnehave og den tyske børnehave i Tønder har sammen deltaget i et gratis grænseoverskridende projekt. I sidste uge mødtes de til den sidste fælles aktivitet.

Slow fashion: Elever på sykursus

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Den 17. marts blev en flok elever fra Satrup Danske Skole udnævnt som »Fremtidens helte« og fik overrakt 2500 euro til deres upcycling-projekt. I denne uge har de brugt nogle af pengene.

Musikken fortsætter i SdU

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Skoleforeningens frivillige musikundervisning sættes på pause fra næste skoleår. SdU træder til med hjælp.

Scroll to top