Rystet sammen i Skoleforeningen

119 ansatte i Centralforvaltningen har brugt en dag på at blive rystet »sammen i Skoleforeningen«.

(Under stjerneløbet skulle forvaltningsfolkene løse nogle vanskelige opgaver)

Den 1. oktober gennemførte Skoleforeningen sin første “forvaltningsdag” nogensinde.

Forvaltningsdagen er en dag, hvor de ansatte i Skoleforeningens centralforvaltning, der har hjemme primært på Christian Paulsen-Skolen og i Stuhrsallee, mødes på tværs af kontorer og afdelinger for at få et lille indblik i kollegerne, deres arbejde og deres arbejdsplads. 

Dagen er tænkt som en dag, der binder vidt forskellige hjørner af organisationen en lille smule mere sammen med teambuilding, sjov og fagligt input - en slags pædagogisk dag for centralforvaltningen, om man vil.
- Forvaltningsdagen er en god mulighed for os at styrke sammenholdet på tværs af vores afdelinger. Med over 100 deltagere, der alle bidrager til vores fælles opgave med at drive dansk pædagogisk virksomhed for det danske mindretal i Sydslesvig, er det vigtigt, at vi bruger denne dag til at lære hinanden bedre at kende og skabe nye relationer, lyder det i det oplæg til dagen, som direktør Lars Kofoed-Jensen kom med.

Dagen bød blandt andet på stjerneløb, hvor deltagerne kom rundt i hele forvaltningen og løste opgaver ved hjælp af samarbejde på helt nye måder, og oplæg og gruppearbejde under overskriften »VI - Sammen i Skoleforeningen«, der sætter fokus på at fremme en positiv og inkluderende virksomhedskultur.
- Det er vigtigt, at vi som en samlet enhed reflekterer over, hvad der fungerer godt, hvor vi kan forbedre os, og hvordan vi endnu bedre løser den fælles opgave at understøtte den daglige drift af Skoleforeningens institutioner. Selvom vi ikke i det daglige møder børnene i vore daginstitutioner eller eleverne på vore skoler, er det jo alligevel dem, vores arbejde handler om, lyder det fra Lars Kofoed-Jensen.


På sporet af mosekonen

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Ørsted Børnehave og den tyske børnehave i Tønder har sammen deltaget i et gratis grænseoverskridende projekt. I sidste uge mødtes de til den sidste fælles aktivitet.

Slow fashion: Elever på sykursus

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Den 17. marts blev en flok elever fra Satrup Danske Skole udnævnt som »Fremtidens helte« og fik overrakt 2500 euro til deres upcycling-projekt. I denne uge har de brugt nogle af pengene.

Musikken fortsætter i SdU

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Skoleforeningens frivillige musikundervisning sættes på pause fra næste skoleår. SdU træder til med hjælp.

Scroll to top