På lejrskole i kedeldragt

I weekenden 22.-23. marts samles Vesterled-fans igen til en opfriskning af den populære lejrskole i Vestjyllands klitter

Har du altid haft lyst til at se, hvad Skoleforeningens lejrskole i Vestjylland egentlig er og kan, eller ved du det allerede og er så stor fan, at du altid har lyst til at komme igen? Så er der snart en oplagt mulighed for at besøge Vesterled.

Den 22.-23. marts inviterer Rejsekontoret, Vesterleds daglige leder, Henriette Christiansen, og støtteforeningen nemlig igen til arbejdsweekend. 

Og alle, der har lyst, er mere end velkommen til at hoppe i kedeldragten, gribe værktøjskassen og være med. 

Som altid er der lagt op til en uformel, afslappet og hyggelig weekend, hvor man kan hjælpe til med større og mindre forefaldende opgaver inde og ude. Der er alt fra havearbejde og diverse reparationer til malerarbejde og oprydning, så der burde være noget for enhver.

Ved siden af arbejdet er der også rig mulighed for at gå en tur til stranden eller slappe af i solen, og man må meget gerne tage familien med. 

Kost og logi

Arbejdsweekenden starter lørdag den 22. marts kl. 11 og slutter søndag kl. 12. Har man lyst til at komme allerede fredag, er man også meget velkommen til det. 

Adressen er Vesterledvej 76, Sdr. Haurvig, 6960 Hvide Sande. 

Der er overnatning i barakkerne, hovedbygningen eller medbragt campingvogn/autocamper, og skulle nogen på trods af nattetemperaturerne i marts have lyst til overnatning på spejdermaner, er der også plads til at slå et telt eller to op.

Af hensyn til overnatning og forplejning bedes om tilmelding på email til: rejsekontoret@skoleforeningen.org senest den 10. marts og husk at fortælle, hvor mange I er, om I ønsker overnatning, kommer allerede fredag, og om der skulle være en vegetar, allergiker eller andet blandt jer.

Vi håber på stor opbakning og mange tilmeldinger fra folk i alle aldre! Og medbring gerne værktøj.  

Sidste år deltog 35 små og store i arbejdsweekenden og var således med til at spare Skoleforeningen for omkring 5000 euro i vedligeholdelse.


På sporet af mosekonen

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Ørsted Børnehave og den tyske børnehave i Tønder har sammen deltaget i et gratis grænseoverskridende projekt. I sidste uge mødtes de til den sidste fælles aktivitet.

Slow fashion: Elever på sykursus

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Den 17. marts blev en flok elever fra Satrup Danske Skole udnævnt som »Fremtidens helte« og fik overrakt 2500 euro til deres upcycling-projekt. I denne uge har de brugt nogle af pengene.

Musikken fortsætter i SdU

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Skoleforeningens frivillige musikundervisning sættes på pause fra næste skoleår. SdU træder til med hjælp.

Scroll to top