Nyt på Legepladsen

Efter flere år er et stort ønske på den danske skole på Før nu endelig blevet opfyldt.

Det har taget tid først at få bevilget tilskud fra Skoleforeningens tekniske afdeling, så at få byggetilladelsen i hus, indhente tilbud og ikke mindst samle nok penge sammen… Men nu er den her: Fornyelsen af legepladsen ved Vyk Danske Skole. 

I efteråret 2022 løb skolens dengang 15 elever hele 2500 euro hjem i forbindelse med et sponsorløb, og nu er det håndgribelige resulatet her endelig: En ny sandkasse, et hængekøjesystem med tre hængekøjer samt en redegynge. 

Gravearbejdet stod en forælder for i uge 20, mens hele skolen var på lejrskole i Rendbjerg, og i denne uge (uge 22) tog legepladsfirmaet Kompan fra Kolding til Før og satte de nye redskaber op. 

- Eleverne glæder sig allerede, til de endelig må bruge dem, lyder det fra skoleleder Marnie Pörksen. 

Der går lidt endnu, for legepladsen skal lige igennem syn, før redskaberne må tages i brug.


Øget synlighed på Ejdersted

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Folk skal kende til de danske tilbud – også på Ejdersted. Det mener Uffe-Skolen og Ejdersted Daginstitution, der har øget aktivitetsniveauet i offentligheden.

Økonomien fylder – også i Fællesrådet

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Torsdag blev forårets fællesrådsmøde afholdt i Slesvig. Skoleforeningens dårlige økonomi tog en del af dagsordenen, men der var også plads til gode historier.

Vesteralle fejrede 55

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Onsdag fejrede Vesteralle Børnehave sin 50 + 5 års fødselsdag. Den 15. april havde Vesteralle Børnehave sat eftermiddagen af til en ordentlig omgang fødselsdagshygge. 

Scroll to top