Luciaoptog tilbage i Vesteralle Børnehave

Det er ifølge børnehaven selv »Flensborgs hyggeligste julemarked«, som Vesteralle Børnehave holder, og om ikke andre, så er børn og forældre enige, for de var troppet op i massevis, da markedet fandt sted i den sidste uge af november. 

Det er velkendt, at man til julemarkedet både kan spise pølser og æbleskiver, drikke gløgg, få taget julebilleder og få sig en hyggelig snak på og omkring den fint pyntede legeplads. 

Men der var også nyt i år, for for første gang i et årti var der igen luciaoptog. 

Og hvilket optog. De ti hvidklædte førskolebørn brillerede med både at huske at gå, hvad, der skulle synges, og at gøre det så højt, at alle kunne høre det. Og de sang ikke »kun« luciasangen, men også »Skyerne gråne«, som har nogle lidt svære ord og godt kan være lidt svær at huske teksten til. 

- Det er sådan en dejlig tradition, konstaterede dagtilbudsleder Inken Geipel-Jorde, der glædede sig over, at luciaoptoget er vendt tilbage – lige som de mange fotograferende og filmende forældre tydeligvis var.

Julemarkedet sluttede med at tage vare om endnu en tradition, nemlig et par omgange i fælles, festlig dans omkring juletræet.


På sporet af mosekonen

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Ørsted Børnehave og den tyske børnehave i Tønder har sammen deltaget i et gratis grænseoverskridende projekt. I sidste uge mødtes de til den sidste fælles aktivitet.

Slow fashion: Elever på sykursus

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Den 17. marts blev en flok elever fra Satrup Danske Skole udnævnt som »Fremtidens helte« og fik overrakt 2500 euro til deres upcycling-projekt. I denne uge har de brugt nogle af pengene.

Musikken fortsætter i SdU

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Skoleforeningens frivillige musikundervisning sættes på pause fra næste skoleår. SdU træder til med hjælp.

Scroll to top