Kampen om gymnasieeleverne

På sit møde torsdag aften den 10. oktober fik Skoleforeningens styrelse afklaret de sidste ting inden efterårets fællesrådsmøde den 21. november.

Foruden at få indstillingen til materialepenge og kontingentbetaling klar til førstebehandling var det formelle punkter som dagsorden til de regionale og det store fællesrådsmøde, der blev sat flueben ved.

Derudover bød styrelsesmødet på en diskussion af principiel karakter.

Efter henvendelse fra en forælder, Marianne Christensen, der ønsker, at sydslesvigske elever

bliver informeret om de danske gymnasietilbud nord for grænsen på lige

fod med de sydslesvigske tilbud, Duborg-Skolen og A.P. Møller Skolen, blev emnet taget op, så Styrelsen kunne ytre sin holdning og eventuelt komme med en anbefaling eller træffe en beslutning om fremtidig politik.

Direktionen såvel som de to sydslesvigske gymnasierektorer mener modsat Marianne Christensen ikke, at danske gymnasier skal inviteres med til informationsarrangementer.

- Vi har frabedt os danske gymnasiale uddannelsers tilstedeværelse ved disse arrangementer, idet vi gennem årene har oplevet en »ulige og undergravende konkurrence«, lyder det fra direktør Lars Kofoed-Jensen i oplægget til dagsordenspunktet, hvor han forklarer videre:

- Ulige blandt andet, fordi disse selvejende institutioner har »reklamebudgetter«, vi ikke kan matche, og undergravende, fordi et tab af elever, som kunne optages på vore to gymnasier, der i forvejen er små, vil lægge yderligere begrænsninger på det tilbud, vi kan give vore gymnasieelever og dermed truer såvel kvaliteten som attraktiviteten af vores helt særlige tilbud.

Selv om flere af styrelsesmedlemmerne godt kan se problematikken fra Marianne Christensens synspunkt, var de sig også meget bevidst, at de er sat i verden for Sydslesvigs skolevæsen og dermed Sydslesvigs egne gymnasier og derfor i sidste ende hældte til direktionens side.

Der blev derfor indgået et kompromis, som skolechef Søren Neess Priisholm foreslog: 

Det er fortsat de sydslesvigske uddannelsesvejledere, der står for at sende eleverne i den mest hensigtsmæssige retning uden fysisk tilstedeværelse af uddannelsesinstitutioner nordfra. 

Til gengæld bliver vejlederne klædt på af UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) i Sønderjylland til at kunne informere om de akutelle tilbud og muligheder og hvad, der rører sig, i uddannelsessystemet nord for grænsen.