Indbringende indsats i Harreslev

Elevrådet på Harreslev-Kobbermølle Danske Skole sørgede for lidt lækkert til Europeada-tilskuerne.

De nyligt overståede europamesterskaber for europæiske mindretal, Europeda, blev spillet på flere baner nord og syd for grænsen, og også Harreslev lagde græs til nogle af fodboldkampene.

Det ville man gerne støtte op om på Harreslev-Kobbermølle Danske Skole, hvor elevrådet samtidig så en mulighed for at tjene en skilling. 

Derfor gik elever i 4.-6. klasse, deres forældre, skoleleder Franzi Becher-Heidemann og lærer Monique Heldt i gang med at producere snacks i stor stil.

Lækkerierne blev solgt til fordel for elevrådet til kampen mellem Serbs in Croatia mod FC Pomak den 30. juni, og da der ikke var så mange tilskuere til den kamp, var der rester, som SSF solgte for eleverne til kampen mellem Les Ladines og Serbske Mustwo dagen efter.

Indsatsen resulterede i omkring 200 euro til elevrådet, der gerne vil bruge pengene til redskaber og legetøj til skolegården/klasserne.

Elevrådet på Harreslev-Kobbermølle Danske Skole består af 12 elever fra 4.-.6. klasse og 12 suppleanter.


På sporet af mosekonen

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Ørsted Børnehave og den tyske børnehave i Tønder har sammen deltaget i et gratis grænseoverskridende projekt. I sidste uge mødtes de til den sidste fælles aktivitet.

Slow fashion: Elever på sykursus

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Den 17. marts blev en flok elever fra Satrup Danske Skole udnævnt som »Fremtidens helte« og fik overrakt 2500 euro til deres upcycling-projekt. I denne uge har de brugt nogle af pengene.

Musikken fortsætter i SdU

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Skoleforeningens frivillige musikundervisning sættes på pause fra næste skoleår. SdU træder til med hjælp.

Scroll to top