Fremtiden er lys

De 217 unge mennesker, der i år er sprunget ud som studenter fra de to sydslesvigske gymnasier, går en lys fremtid i møde, hvis de ønsker det, mener deres rektorer.

Årets 94 studenter fra A. P. Møller Skolen i Slesvig og 123 fra Duborg-Skolen i Flensborg er netop dimitteret af deres respektive rektor, der har sendt dem af sted med nogle velmenende, kærligt formandende, opløftende, motiverende, takkende og fremadskuende ord. 

Torsdag den 4. juli var der dimission i Slesvig og dagen efter i Flensborg, og lige som det var på to forskellige dage, var det også forskellige taler, der blev holdt til årets studenter på de to skoler. 

Men der var også flere ting, der gik igen. 

For både Heino Aggedam fra Duborg-Skolen og hans rektorkollega på A. P. Møller Skolen, Jens Verdoner, sendte deres studenter ud i verden med opfordringen til at finde og gøre det, de drømmer om, så deres liv bliver lige præcis, som de gerne vil have det.

Begge rektorer mindede de unge om at tænke sig om, lytte til deres egen fornuft og pudse deres kristiske briller i omgangen med moderne teknologi, og de udtrykte også begge fortrøstning over til, at det vil lykkes de unge mennesker at nå deres drømme. 

- I dag sidder I her som bevis på, at hårdt arbejde, dedikation og støtte fra jeres nære kan føre jer til store højder, sagde Jens Verdoner blandt andet, mens Heino Aggedam sagde: 

- Når jeg ser på jer og kender jeres kompetencer, er jeg helt overbevist om, at I nok skal klare det godt.


Øget synlighed på Ejdersted

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Folk skal kende til de danske tilbud – også på Ejdersted. Det mener Uffe-Skolen og Ejdersted Daginstitution, der har øget aktivitetsniveauet i offentligheden.

Økonomien fylder – også i Fællesrådet

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Torsdag blev forårets fællesrådsmøde afholdt i Slesvig. Skoleforeningens dårlige økonomi tog en del af dagsordenen, men der var også plads til gode historier.

Vesteralle fejrede 55

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Onsdag fejrede Vesteralle Børnehave sin 50 + 5 års fødselsdag. Den 15. april havde Vesteralle Børnehave sat eftermiddagen af til en ordentlig omgang fødselsdagshygge. 

Scroll to top