»De gamle« var tilbage på kollegiet

I en forsinket fejring af Ungdomskollegiets 50 års fødselsdag kom forhenværende kollegianere tilbage til deres gamle hjem.

»De gamle« var tilbage på kollegiet

I sidste weekend inviterede Ungdomskollegiet i Flensborg til åbent hus for gamle elever.      Omkring 100 gamle kollegianere var tilmeldt til en eftermiddag med grillmad, kage og masser           af gensynsglæde. 

Der var for eksempel en gruppe forhenværende elever fra Sild.

- Vi har en whattsappgruppe, hvor vi holder kontakt og mødes et par gange om året, fortæller de.

- Så det var oplagt, at vi aftalte at komme her i dag.

Det samme gjaldt en gruppe yngre forhenværende kollegianere, som brugte festen til at se hinanden igen. De var så begejstrede for arrangementet, at de foreslog, at det skulle holdes hvert år fra nu af.

- Måske ikke hvert år, men det er helt sikkert noget, vi gentager, siger Ungdomskollegiets forstander, Allan Pedersen.

Ved siden af gamle kollegianere blev der også inviteret »husets venner«. Det er sådan nogle som 50-årig Kay. Hun har tilbragt en del af sine dage på Duborg-Skolen på Ungdomskollegiet eller i en af kollegielejlighederne.

- Det skete tit, at vi overnattede hos nogle af vores venner, der havde en kollegielejlighed. Og så var der selvfølgelig festerne, siger hun.

Anledningen til åbent hus-arrangementet var, at Ungdomskollegiet i 2021 fyldte 50 år.

- Det kunne vi ikke fejre dengang på grund af Corona, men nu har vi altså indhentet festen, siger han.

Allan Pedersen kastede i en tale blikket tilbage på nu 52 år i »betonklodsen«, som kollegiet kærligt blev kaldt af nogle beboere. Påfaldende er for eksempel, at kollegiet med Anna Srødder, Uwe Becher og Allan Pedersen ”kun” har haft tre forstandere. Med ”gamle Pars” og Stefan Leverenz kun to pedeller og med Sigi Fuhrmann og Klaus Petersen kun to køkkenledere. Det tyder på et godt arbejdsmiljø. Noget som nuværende vagtlærer Jens Hansen sikkert kan skrive under på. Han fejrer i øvrigt 40-års jubilæum som vagtlærer i år. Således har generationer af kollegianere lyttet til hans (nogle gange) sjove godnat-hilsener over kollegiets højtaleranlæg. Fra dengang man skulle slukke ”pladespillere, båndoptagere og andre larmende genstande” til i dag, hvor de unge bare fortsætter med deres earpods i ørene.

Der blev også fortalt anekdoter og vandrehistorier, som ikke skal gengives her. Hvad der sker på kollegiet, bliver på kollegiet.


Øget synlighed på Ejdersted

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Folk skal kende til de danske tilbud – også på Ejdersted. Det mener Uffe-Skolen og Ejdersted Daginstitution, der har øget aktivitetsniveauet i offentligheden.

Økonomien fylder – også i Fællesrådet

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Torsdag blev forårets fællesrådsmøde afholdt i Slesvig. Skoleforeningens dårlige økonomi tog en del af dagsordenen, men der var også plads til gode historier.

Vesteralle fejrede 55

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Onsdag fejrede Vesteralle Børnehave sin 50 + 5 års fødselsdag. Den 15. april havde Vesteralle Børnehave sat eftermiddagen af til en ordentlig omgang fødselsdagshygge. 

Scroll to top