Arrangører overrasket over årets Julebaumfest

På trods af det mildest talt dårlige vejr, strømmede gæsterne til årets Julebaumfest i Tarp.

Torsdag den 27. november var der »Julebaumfest« på Trene-Skolen i Tarp.

Festen har nu i flere år (otte-ni gange) været holdt den sidste torsdag før 1. advent, hvor arbejdsgruppen  »Grenzüberschreitender Kulturraum« under BildungsCampus Tarp, som Trene-Skolen er en del af, inviterer det danske mindretal og den tyske flertalsbefolkning til opstart af juletiden.  

»Julebaumfest« er et kunstord, som er opfundet specielt til lejligheden, da det er en kombination af Weihnachtsbaum og juletræ.

Det er gerne kommunen, der skænker juletræet, og borgmesteren, som holder velkomsttalen, og alle deltagere danser rundt om juletræet og synger danske og tyske julesange. Sidstnævnte blev imidlertid ikke til noget i år, fordi det var rigtig dårligt vejr.

Uforpligtende julehygge

På programmet var til gengæld luciasang ved de danske børnehavebørn, Trene-Skolens 6. klasse stod for en lille tombola, der blev serveret æbleskiver, varme pølser og æblegløgg, og bålfadene var tændt til at lave gratis snobrød.

De foregående år har mellem 150 og 200 mennesker deltaget hver gang, og det antal kom man også op på i år. Mindst.

- Vi var bare overrasket over, at der var så utrolig mange mennesker på trods af det katastrofale vejr, siger skoleleder på Trene-Skolen, Georg Thomsen, der er en del af arbejdsgruppen bag festen.

Men en mulig forklaring har han:

- Vi startede hele hurlumhejet i 2015, så det er nok efterhånden blevet en fast tradition for mange…uforpligtende julehygge til moderate priser, siger han.

Der var mange børn, der spurgte ind til dansen om juletræet, som altså blev droppet til Julebaumfesten, men det vil der blive rettet op på »her i førjuletiden og ved bedre vejr«, lover skolelederen.


På sporet af mosekonen

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Ørsted Børnehave og den tyske børnehave i Tønder har sammen deltaget i et gratis grænseoverskridende projekt. I sidste uge mødtes de til den sidste fælles aktivitet.

Slow fashion: Elever på sykursus

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Den 17. marts blev en flok elever fra Satrup Danske Skole udnævnt som »Fremtidens helte« og fik overrakt 2500 euro til deres upcycling-projekt. I denne uge har de brugt nogle af pengene.

Musikken fortsætter i SdU

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Skoleforeningens frivillige musikundervisning sættes på pause fra næste skoleår. SdU træder til med hjælp.

Scroll to top