Unge i Slesvig har sat deres kryds

Næsten 300 elever fra A. P. Møller Skolen har stemt forud for Europaparlamentsvalget.

Den 9. juni er der valg til Europaparlamentet. I Tyskland må man stemme, fra man er 16 år, men i tiden op til valget må endnu yngre også stemme, for da afholdes juniorvalg rundt omkring i hele Tyskland, blandt andet på A. P. Møller Skolen.

Det danske gymnasium i Slesvig har gjort det til en tradition altid at afholde juniorvalg i forbindelse med et »rigtigt« valg,

- Vi synes, det er en god ide, at eleverne prøver, hvordan et valg fungerer, og hvordan man gør, siger Sönke Hansen, der underviser i samfundsfag og i denne uge har haft sin 11. klasse fra samfundsprofilen til at stå for gennemførelsen af juniorvalget.

I princippet måtte alle skolens elever stemme til juniorvalget, men af logistiske grunde har man valgt at holde det til elever i 9. klasse og opefter, fortæller Sönke Hansen.

Vigtig at vælge

Til tirsdagens valg kommer hele tiden elever ind i valglokalet, hvor de tre valgtilforordnede fra samfundsfagklassen tager imod valgkort, krydser af og udleverer stemmeseddel. 

De tre, Zoé Janzen, Leonie Lüer og Justus Sproedt, er ikke i tvivl om, at de vil stemme den 9. juni, for de hylder demokratiet og synes, det er »vigtigt at vælge i stedet for ikke at gøre det«.

Men de er ikke sikre på, alle deres skolekammerater er enige. 

- Mange kommer nok ikke til at stemme, fordi de ikke ved, hvad de skal stemme, siger Justus Sproedt.

Af dem, der stemmer denne dag, mener han, er der nok flere, der kommer, fordi de »synes, det er sjovt nok, og de så ikke har undervisning så længe«, mens »andre nok går op i det«. 

Og det var der en del, der gjorde. Dagens valgdeltagelse var nemlig ganske udmærket. 9. klasse og to hold fra gymnasiet kunne først stemme fredag, så tilbage var 375 mulige vælgere. Af dem valgte 293 at komme forbi og sætte et kryds, hvilket svarer til en stemmeprocent på 78,13.

Når alle har stemt, bliver stemmerne talt op, men resultatet holdes foreløbig hemmeligt. Da det ikke må have eventuel indflydelse på, hvor folk sætter deres stemme til det rigtige Europavalg, offentliggøres juniorernes valg først den 9. juni kl. 18. 


Ansvar for helheden – også når realiteterne er svære

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

De fire danske fagforeninger skriver i et læserbrev forleden, at Styrelsen har forkastet et overenskomstforlig og dermed skabt usikkerhed blandt medarbejdere og i hele Sydslesvig. Det giver anledning til at præcisere nogle væsentlige forhold.

Nye rammer: Plads og varme giver ro og balance

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Efter sommerferien rykkede de danske børnehavebørn i Læk ind i en ombygget institution. Oven på efterårets indvielsesfest og decembers julerier kan de nu begynde at nyde hverdagen i de nye rammer.

Unge satte gang i læselysten i Husum

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Husum Danske Skoles nye biblioteksbøger er blevet præsenteret for udskolingseleverne. Det skete ved en stor fest, som elevernes egen læseklub stod bag.

Scroll to top