Sommeroplevelser for hele familien

Jaruplund Højskole inviterer til Familiehøjskole i anden uge af skolernes sommerferie.

Drømmer du om en sommerferie, hvor hele familien kan hygge sig, lære noget nyt og samtidig opleve et stærkt fællesskab? Så er Familiehøjskolen på Jaruplund Højskole fra den 4. til 9. august 2025 noget for jer.

Familiehøjskolen arrangeres i samarbejde med Sydslesvigsk Forening og Grænseforeningen og er en mulighed for danske og sydslesvigske familier for at mødes, dele oplevelser og skabe relationer på tværs af grænsen.

Programmet byder på en bred vifte af aktiviteter for både børn og voksne som madlavning over åben ild, smykkefremstilling, læderarbejde, støbning af figurer, fedtstensarbejde, bueskydning og sejlads. For de voksne vil der være tandem-sprogundervisning med fokus på det dansk-tyske sprogfællesskab.

Familiehøjskolen er en uge fyldt med samvær, læring og oplevelser, hvor fællesskab og kultur er i centrum. Tilmeld jer allerede nu og vær en del af denne særlige højskoleuge.

For tilmelding og mere information kan man kontakte Jaruplund Højskole på mail: jaruplund@skoleforeningen.org eller telefon: 04630-969140 eller besøge skolens hjemmeside: www.jaruplund.com.

Der er en prisfordel for sydslesvigske familier, så endnu flere har mulighed for at deltage.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en spændende uge på Jaruplund Højskole.


Ansvar for helheden – også når realiteterne er svære

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

De fire danske fagforeninger skriver i et læserbrev forleden, at Styrelsen har forkastet et overenskomstforlig og dermed skabt usikkerhed blandt medarbejdere og i hele Sydslesvig. Det giver anledning til at præcisere nogle væsentlige forhold.

Nye rammer: Plads og varme giver ro og balance

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Efter sommerferien rykkede de danske børnehavebørn i Læk ind i en ombygget institution. Oven på efterårets indvielsesfest og decembers julerier kan de nu begynde at nyde hverdagen i de nye rammer.

Unge satte gang i læselysten i Husum

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Husum Danske Skoles nye biblioteksbøger er blevet præsenteret for udskolingseleverne. Det skete ved en stor fest, som elevernes egen læseklub stod bag.

Scroll to top