Børn

🎒📚SKOLEÅRET ER I GANG 🇩🇰🎉

🎒📚SKOLEÅRET ER I GANG 🇩🇰🎉

Så er skoleåret 2024/25 i gang. 

De børnehaver, der har holdt ferielukket, sluttede deres sommerferie for et stykke tid siden, skolerne på øerne har været i gang siden den 26. august, og i denne uge tager også resten af skoleeleverne hul på et nyt år. 

For nogle af eleverne, nemlig de nye indskolingselever, er det et helt nyt kapitel, de går i gang med. 

De har forladt førskolen i børnehaven og begyndter nu i den rigtige skole, hvor rejsen mod et fast og trygt ståsted i livets store skole tager endnu mere fart. 

Til alle nye indskolingselever skal lyde et: Velkommen i skole.

Og til alle andre elever: Velkommen tilbage.

🎈I år starter 635 nye og i alt mere end 5800 elever på i de danske skoler i Sydslesvig. 

 

Direkte vej på Sild

På Sild er der ingen ventetid, fra man er førskolebarn, til man begynder i skole. 

Her holder børnehaven nemlig ikke sommerferielukket, og derfor sker udsmidningen fra børnehaven samme dag som indskolingen. 📓

Pædagogerne siger således farvel til børnene - altså smider dem ud - umiddelbart inden de bliver hilst velkommen i skole. De bliver faktisk »smidt« direkte i armene på deres nye voksne.

Det skete i år onsdag den 28. august for 16 elever, og det skete i hallen i Kejtum, hvor der er god plads til, at også alle interesserede familiemedlemmer kan tage del i det store øjeblik. 

 

 

Produktion i Tønning🥖

På Uffe-Skolen i Tønning har man en helt særlig indskolingstradition. Her begiver skoleder Göran Rust og skolesekretær Clara Keim ugen før skolestart sig nemlig i køkkenet for at bage boller til de nye elever og deres familier.

Opskriften er den samme, som den har været i årtier, og selv om Clara ifølge Göran har mest styr på det, hjælper skolelederen gerne til alt det, han kan - og således fik de to fredag den 30. august produceret omkring 100 stk. boller. De blev frosset ned, taget op dagen før dagen og på dagen garneret med ost eller spegepølse, så der var lidt godt at spise, da 14 nye elever begyndte i skole tirsdag den 3. september. 

 

 

Flere børn i Vimmersbøl

I Vimmersbøl er der sket meget nyt, for her er der ikke længere kun skoleelever på matriklen.  

Efter sommerferien har Vimmersbøl Daginstitution nemlig slået dørene op for i alt op til 88 børn, og erstatter dermed de to børnehaver i Humtrup og Aventoft.

 


En weekend, to sprog, mange oplevelser

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

I den første weekend af skolernes efterårsferie kan familier mødes på tværs af grænsen, når SSF, Grænseforeningen og Jaruplund Højskole inviterer til sprogfestival.

Ryste-sammen-tur på vaderne

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Uffe-Skolen og Husum Danske Skole er naturparkskoler, og Hans Helgesen-Skolen i Frederiksstad er på prøve til at blive det, og de sidder ikke bare hjemme på skolerne og bliver klogere på Vadehavet. De begiver sig også jævnligt ud i dette økosystem, der er så særligt, at det er optaget på Unescos liste over verdens naturarv.

Pep i skoleårets nye klasser

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

I den første uge efter sommerferien fik eleverne i Treja nye værktøjer til bedre trivsel.

Scroll to top