Intensivt arbejde belønnet med besøg
Den 27. marts havde Jes Kruse-Skolen besøg af Dominik Bloh. Den tyske bestsellerforfatter fortalte i to timer om sit liv, læste op fra sin roman og besvarede spørgsmål fra eleverne i 8. til 10. årgang.
Andrea Heimrath er valgt i Valgområde VIII, Læk Danske Skole. Hun er 49 år, agronom, landmand og coach i personaleledelse inden for landbruget. Gift med Frank Jacobsen. Hun har tre børn: Nicolai 19 år, Maria 17 år, Duborg-Skolen, Felix 16 år, Læk Danske Skole, Alexander 10 år, Skovlund-Valsbøl Danske Skole.
Hvorfor har du valgt at stille op til Styrelsen?
Forældrearbejdet er essentielt. Jeg har været involveret i arbejdet, siden børnene gik i børnehaven og har siddet i Fællesrådet. For mig er det en grundpille, at fællesrådsarbejdet bliver videreført i Styrelsen. Jeg vil gerne give noget tilbage til forældredemokratiet for alt det, jeg selv har modtaget gennem årene.
Hvad gør foreningen godt?
Forberedelserne til dialogmøderne omkring den nye karaktergivning har fungeret rigtig godt. Forældrene har været inddraget og har haft mange chancer for at gøre deres indflydelses gældende. Hele processen var meget professionelt håndteret. Dialogen mellem de enkelte skoler, Styrelsen og direktionen fungerer effektivt. Skoleforeningen er en god arbejdsplads for lærerne. De bliver værdsat. Deres indsats bliver også diskuteret og påskønnet i Fællesrådet. Det virker, som der er stor pædagogisk frihed i de forskellige institutioner. Det er noget, man skal holde fast i.
Hvad kan Skoleforeningen blive bedre til?
Kommunikationen virker, men man skal have alle med. Det synes jeg ikke rigtigt, at Skoleforeningen har i øjeblikket. Der skal være plads til divergerende holdninger. Men uden at have baggrunden for beslutningerne med er det svært at træffe ordentlige beslutninger. Derfor vil jeg gerne holde fast i den gode kommunikation mellem Skoleforeningen og forældrene. En basal opgave er at få “opdraget” forældrene, så de forstår systemet. Ikke at de skal være forpligtede inden for en bestemt tidsgrænse, men en bedre dialog med de nye familier vil forbedre deltagelse i forældredemokratiet. Det tager tid at lære systemet at kende, og før man er klar til at deltage aktivt.
Hvordan ser du fremtiden for Skoleforeningen?
Lige nu har coronakrisen vist, hvor vigtigt det er at få det digitale til at spille. En anden opgave er at få styr på økonomien, så Skoleforeningen også fungerer om 10 år. Det er spændende at se, hvor Skoleforeningen lander henne i lyset af strukturdebatten. Jeg lytter gerne og vil sætte mig lidt mere ind i tingene, før jeg tør komme med et bud på, hvor Skoleforeningen er om 10 år.
Hvad er dit soundtrack til arbejdet i Skoleforeningen:
Michael Jackson – ”heal the world”
Den 27. marts havde Jes Kruse-Skolen besøg af Dominik Bloh. Den tyske bestsellerforfatter fortalte i to timer om sit liv, læste op fra sin roman og besvarede spørgsmål fra eleverne i 8. til 10. årgang.
Jaruplund Højskole inviterer til Familiehøjskole i anden uge af skolernes sommerferie.
150 sydslesvigske elever har været til bogfest på Flensborg Bibliotek, hvor de valgte bøger, de kunne tænke sig til deres skolebibliotek.