Intensivt arbejde belønnet med besøg
Den 27. marts havde Jes Kruse-Skolen besøg af Dominik Bloh. Den tyske bestsellerforfatter fortalte i to timer om sit liv, læste op fra sin roman og besvarede spørgsmål fra eleverne i 8. til 10. årgang.
Sierra Leone og hjælp til piger og kvinder i landet er i disse uger tema på Duborg Skolen.
På initiativ fra to af eleverne gennemførte Duborg-Skolen den 16. maj en »Pink Power«-dag.
Pink Power er en græsrodsbevægelse, der kæmper for fundamentale rettigheder for piger og kvinder i Sierra Leone, og Pink Power-dagen i Flensborg gik ud på at samle penge ind til bevægelsen.
Det blev gjort i bedste Operation Dagsværk-stil gennem gymnasieelevers arbejde af forskellig slags, og det endte med, et indsamlet beløb på knap 2000 euro.
Den 5. juni kommer der mere i kassen, når det er fællesskolens tur til at samle ind til Sierra Leone.
Hvad de penge kan bruges til, og hvor vigtig, Duborg-elevernes indsats er, fortalte Erik Rasmussen om, da han to uger før Pink Power-dagen deltog i skolens morgensamling.
Erik Rasmussen har som tidligere fodboldspiller og -træner haft en del med Afrika at gøre, og han er i dag konsulent i den humanitære non-profit-organisationen Brighter Horizons, som han for år tilbage var med til at stifte, og som har gennemført en række projekter i Sierra Leone, blandt andet i samarbejde med Pink Power.
Uddannelse er vejen ud
Hjælpearbejdet har han startet, fordi han ganske enkelt har tabt sit hjerte til landet, sagde han, da han fortalte om Sierra Leone og det ofte hårde og voldsomme liv, som mange lever der - men som er rundet af en ukuelig livsglæde.
- Man møder forhold, som man ikke ser hos os. Men uanset hvad, oplever man livsglæde alle steder, sværmede Erik Rasmussen for det, han har mødt i landet.
Man kommer dog ikke uden om, at det er ren elendighed, mange lever i. Skal de ud af den, er uddannelse den eneste vej, og for bare 40 euro kan man få et halvt års skolegang, fortalte dagens gæst, der er taknemmelig for, at Duborg-Skolen har valgt at samle penge ind til Sierra Leone.
- Man kan rent faktisk gøre en forskel, sagde han. og tilføjede:
- Det er det dejlige ved disse projekter.
Den 27. marts havde Jes Kruse-Skolen besøg af Dominik Bloh. Den tyske bestsellerforfatter fortalte i to timer om sit liv, læste op fra sin roman og besvarede spørgsmål fra eleverne i 8. til 10. årgang.
Jaruplund Højskole inviterer til Familiehøjskole i anden uge af skolernes sommerferie.
150 sydslesvigske elever har været til bogfest på Flensborg Bibliotek, hvor de valgte bøger, de kunne tænke sig til deres skolebibliotek.