Flag, fastelavn og 80 års fødselsdagsfest
Der blev festet for fuld udblæsning, da Læk Danske Skole den 20. februar fejrede sin 80. års fødselsdag.
De danske fagforeninger i Sydslesvig og Skoleforeningen har udsendt en fælles erklæring om det overenskomstforlig, de nåede frem til i sidste uge.

Den følger herunder:
Efter et konstruktivt forhandlingsforløb er Skoleforeningen og de fire danske fagforeninger nået frem til et overenskomstforlig for det pædagogiske personale ved Skoleforeningen.
Aftalen indebærer, at den hidtidige kursreguleringsmekanisme ophører, og denne ændring kompenseres der for hos de nuværende ansatte. For nye medarbejdere vil denne kompensation ikke gælde.
Aftalen indfører desuden centrale elementer fra danske overenskomster, som det pædagogiske personale hidtil ikke har haft. Det omfatter blandt andet en mere dækkende pensionsordning, en TR-aftale, arbejdsskadeforsikring og samme senioraftale som i Danmark. Parterne er derfor fuldt bevidste om, at aftalen også kræver investeringer, hvis den skal kunne gennemføres.
Forhandlingerne har været frugtbare, men også krævende og komplekse, og begge parter har måttet indgå kompromisser for at opnå en tilfredsstillende og bæredygtig aftale.
Skoleforeningen og de fire fagforeninger er enige om, at det er et forlig, der understreger det fælles engagement i at skabe solide og langsigtede rammer for medarbejdernes vilkår – til gavn for både ansatte og Skoleforeningens fremtid.
Før aftalen kan træde i kraft, skal den godkendes af begge parters relevante fora. Skoleforeningen skal have aftalen godkendt i Styrelsen og i Sydslesvigudvalget, og fagforeningerne skal have aftalen til urafstemning blandt medlemmerne. Da fagforeningerne har indgået en musketered, skal alle fire fagforeninger stemme ja til resultatet, for at der kan indgås en aftale.
Der blev festet for fuld udblæsning, da Læk Danske Skole den 20. februar fejrede sin 80. års fødselsdag.
Fredag den 17. april har det storstilede musicalprojekt i Husum premiere. Prøverne er i fuld gang.
Onsdag den 25. februar mødtes 120 unge sangere til korstævne på Gottorp-Skolen.