Flag, fastelavn og 80 års fødselsdagsfest
Der blev festet for fuld udblæsning, da Læk Danske Skole den 20. februar fejrede sin 80. års fødselsdag.
De 204 unge mennesker, der i år er sprunget ud som studenter fra de to sydslesvigske gymnasier, gør bedst i at mærke efter og forme deres fremtid, som de finder bedst, mener deres rektorer.

Årets 94 studenter fra A. P. Møller Skolen i Slesvig og 110 fra Duborg-Skolen i Flensborg er netop dimitteret af deres respektive rektor, der har sendt dem af sted med nogle velmenende, kærligt formandende, opløftende, motiverende, takkende og fremadskuende ord.
Jens Verdoner talte til dimissionen i Slesvig den 3. juli om digital påvirkning på godt og ondt og udtrykte tiltro til, at studenterne tager deres kritiske sans med ud i livet, for den er, mener han »vigtigere end nogensinde«.
Til dimissionen på Duborg-Skolen dagen efter mindede Heino Aggedam studenterne om, at livet hele tiden kan tage en uventet drejning, og at det er umuligt at planlægge og kontrollere alting, hvorfor han opfordrede dem til at være åbne og i hvert fald engang imellem »uden en plan for«, hvor de skal hen.
Når man er vokset op som en del af et mindretal, får man mange ting med, der ikke kan læres, og begge rektorer fremhævede de unges evne til at se ting fra flere sider, begå sig hjemmevant i flere kulturer og indgå i samtaler, der fremmer forståelse. Og så mindede de dem om at tænke sig om og lytte til sig selv.
- Lyt til jeres hjerte og hjerne og skab den vej, der er bedst for jer, sagde Heino Aggedam, mens opfordringen fra Jens Verdoner lød:
- Brug jeres viden. Brug jeres humor. Brug jeres egen forstand.
Der blev festet for fuld udblæsning, da Læk Danske Skole den 20. februar fejrede sin 80. års fødselsdag.
Fredag den 17. april har det storstilede musicalprojekt i Husum premiere. Prøverne er i fuld gang.
Onsdag den 25. februar mødtes 120 unge sangere til korstævne på Gottorp-Skolen.