Når amerikansk politik tager nattesøvnen
Duborg-Skolens 10. årgang tilbragte natten mellem den 5. og 6. november på skolen, hvor det amerikanske valg blev fulgt til dørs.
I disse dage er der lanternefester rundt omkring – også i Kappel, hvor der blev arbejdet hårdt for, at alt gik, som det skulle.
Lanternefesten i Kappel Daginstitution den 6. november var, som lanternefester skal være.
Masser af hjemmelavede lanterner sørgede lige som de udskårede græskar langs indgangen, på borde og i bede for lys i mørket, og store og små kunne styrke sig på en portion græskarsuppe, inden de eskorteret af politi og med marchorkester i front begav sig af sted i optoget mod plejehjemmet for at synge for beboerne.
Det var helt, som traditionen byder. Men tilbage i daginstitutionen skete der ting og sager.
Drillet af borde og censor
Her ventede nemlig de 130 festdeltagere en overraskelse. Ingen havde fået at vide, hvad det var, kun, at de nok ikke skulle gå hjem straks efter optoget.
Overraskelsen var et ildshow, som Sandy og Clemens fra Weltentor rykkede ind og begyndte at gøre klar til, straks optoget var ude af syne.
Imens gik Silke, der er menighedsrådsformand, lokalt bestyrelsesmedlem i SSF, og som med ordene »vi skal jo støtte hinanden« havde sagt ja til at give en hånd med, i gang med at klappe højbordene sammen, godt hjulpet af den nye dagtilbudsleders to (store) børn, Mia Lynn og Erick.
Sådan nogle borde kan dog være en drilsk ting, så de blev først klappet sammen efter en opringning til mor (og dagtilbudsleder), der i øvrigt også hedder Silke, og Clemens kortvarigt lod ildshow være ildshow og hjalp til.
Så viste næste udfordring sig: Et ildshow er sjovest og flottest, når det er mørkt, men på fliserne mellem børnehave og fritidshjem, hvor Sandy og Clemens havde gjort klart, var der skarpt lys, der generede. Og det var lys med bevægelsescensor, så det tændte, hver gang nogen rørte på sig.
Klaret med tape
- Så er det jo godt, man har flere kasketter, sagde den første Silke, som ikke bare sidder i menighedsråd og SSF-bestyrelse, men også er køkkendame på fritidshjemmet, hvor kontakten til lyset sidder.
Og hun har selvfølgelig en nøgle.
Bevægelsescensoren lod sig deaktivere, hvis man holdt den nede, men Clemens og Sandy ville ikke være skyld i, at noget gik i stykker, så hvis kontakten eller censoren kunne tage skade af at blive tvunget nede, ville de hellere søge andre løsninger.
Så ringene Mia Lynn til sin far – som er elektriker. Og da han havde forsikret, at ingenting ville gå i stykker, hentede Silke en omgang tape og tapede kontakten fast.
De praktiske grise havde løst problemer, som ingen havde set komme, så tilfredsheden var stor og humøret højt.
Alt det vidste festens deltagere intet om, da optoget vendte tilbage en halv times tid senere.
Så de slappede bare helt af, nød de 22 minutters ildshow og måske en portion suppe mere og lod festen klinge lige så stille af. Helt, som det skulle være…
Duborg-Skolens 10. årgang tilbragte natten mellem den 5. og 6. november på skolen, hvor det amerikanske valg blev fulgt til dørs.
Den 20. november er Dagsværkdag – også på skoler syd for grænsen.
Der er ingen, der bliver fremhævet frem for andre, når de unge sydslesvigere skal vejledes omkring deres fremtid. Alle muligheder bliver lagt på bordet, siger Skoleforeningens konsulent for Uddannelse og Job.