Godt 100.000 kroner til at pleje danske kontakter

Grænsefonden giver hvert år to procent af sit overskud til Skoleforeningen. I år har været et godt år.

I år er det 100 år siden, Grænsefonden blev stiftet, og det markerede bestyrelsen ved at gøre lidt ekstra ud af sit årlige møde, nemlig med en tur til Sydslesvig i slutningen af april.

Over to dage blev det både til et besøg i Danevirke, på A. P. Møller Skolen, i vuggestue, børnehave og skole på Oksevejen i Flensborg og en rundvisning på Duborg-Skolen, hvor bestyrelsesmødet også blev holdt.

Grundideen med fonden er ifølge bestyrelsesformand Simon Faber, at den er »en pengetank uafhængig af Grænseforeningen«, som tilgodeses med 75 procent af det årlige overskud, og at sikre, at formuen »bliver passet og plejet ordentligt«.

Formålet for den nu 100 år gamle fond er ifølge fundatsen at styrke opgaver, der »tilsigter en styrkelse og udvikling af danskheden i egnene på begge sider af de til enhver tid bestående grænselinjer«, og det sker blandt andet ved, at Dansk Skoleforening for Sydslesvig modtager to procent af årets overskud. Og i år har aktier, obligationer og endda bankrenter givet fine afkast.

- Så beløbet til Skoleforeningen er i år på den gode side af 100.000 kroner, afslører en tilfreds Simon Faber.

Sidste år blev det til omkring 30.000 kroner.

Pengene fra Grænsefonden er penge, som Skoleforeningen ikke har budgetteret med, og som derfor kun er udset til at gøre noget ekstra for en af de sydslesvigske institutioner.

- Hvad pengene skal gå til, har vi endnu ikke besluttet, men vi har bestemt, at mindre beløb går til mindre institutioner og større beløb til større institutioner. Og at pengene skal hjælpe med at muliggøre et projekt eller arrangement, der gå ud på at skabe, have eller pleje kontakten til Danmark, siger Skoleforeningens direktør, Lars Kofoed-Jensen, taknemmeligt.


Intensivt arbejde belønnet med besøg

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Den 27. marts havde Jes Kruse-Skolen besøg af Dominik Bloh. Den tyske bestsellerforfatter fortalte i to timer om sit liv, læste op fra sin roman og besvarede spørgsmål fra eleverne i 8. til 10. årgang.

Skoleelever på bog-shoppetur

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

150 sydslesvigske elever har været til bogfest på Flensborg Bibliotek, hvor de valgte bøger, de kunne tænke sig til deres skolebibliotek.

Scroll to top