VM i ledelse: Værktøj, der virker
En gruppe daginstitutionsledere sparrer med hinanden i arbejdet med VækstModellen, der er en ramme for samtaler og et værktøj til dialogbaseret, anerkendende, positiv og løsningsorienteret ledelse.
Den 28. januar var der premiere på en film, som er noget helt særligt. Dels, fordi den er blevet til af usædvanlige årsager, og dels fordi den handler om noget ganske særligt, nemlig A.P. Møller Skolen.
Dokumentarfilmen »Gavebrevet! En skole til mindretallet« fortæller i løbet af en god halv time om den historiske begivenhed, som A. P. Møller Skolens tilblivelse var.
Den fortæller om historien og baggrunden for oprettelsen af skolen og om indvielsen den 1. september 2008, og den gør det ved hjælp af personer, der var med omkring den, i originaloptagelser fra indvielsesdagen krydret med nutidige billeder og interviews.
Der er snak med elever fra dengang og i dag, og daværende ge-neralkonsul i Flensborg, Henrik Becker-Christensen, fortæller erindringer og anekdoter.
Der er billeder og taler af hr. Mærsk Mc-Kinney Møller, der gennem A.P. Møller Fonden skænkede skolen, og dronning Margrethe, der indviede den.
Lone Schuldt, der som formand for Skoleforeningen fik overrakt gavebrevet af hr. Møller, fortæller om glæden ved gaven, og det samme gør den første rektor, Jørgen Kühl, mens Slesvig-Holstens ministerpræsident Peter Harry Carstensen, der et par år senere ville skære i tilskuddet til de danske skoler, lovpriser skolen for dens arktitekur, indretning, læringsmiljø og uddannelsesmuligheder, som han også den dag i dag betragter som »en gave til Slesvig-Holsten – ikke kun mindretallet«.
- A.P. Møller Skolen er en milepæl i Skoleforeningens historie. Vigtigheden fremgår med al ønskelig tydelighed, når man ser på gæstelisten til indvielsen: Dronning Margrethe, Slesvig-Holstens ministerpræsident, flere andre ministre og høje embedsmænd, hr. Møller selv med datter, Olafur Eliasson – en verdensstjerne inden for kunst. At denne store dag med al sin symbolværdi nu er fastholdt i en professionel dokumentar med informative, sjove og vigtige nutidige kommentarer fra flere af den tids hovedaktører, er også en gave, siger Skoleforeningens direktør, Lars Kofoed-Jensen, der var med til premieren på filmen.
Filmen var entrébillet
Det er daværende næstformand for SSF, Jon Hardon Hansen, der i 2008 sørgede for, at der i dag foreligger filmoptagelser fra indvielsen, og det er der en helt speciel og meget personlig grund til.
- Det var min entrébillet, siger Jon Hardon Hansen og forklarer:
- Jeg var ikke inviteret, men jeg ville så gerne være med til denne historiske begivenhed. Så jeg lovede at sørge for at få den optaget for Skoleforeningen, så der senere kunne laves en film. Og så kunne jeg deltage. Og nu har jeg indfriet mit løfte.
Der skulle imidlertid gå en rum tid, før filmen kunne blive en realitet.
Dels, fordi råbåndene lå hos filminstruktør Anne Garber, Salzburg, i 15 år, inden hun i 2023 kom til Sild og gav dem til Jon Hardon Hansen, dels, fordi Jon Hardon Hansen med båndene tilbage i sin besiddelse manglede både udstyr og evner til at lave dem til en film.
Alt det har Flemming Stentoft til gengæld. Han er gift med den danske præst i Lyksborg, Birgitte Thun, som er en af Jon Hardons tidligere kolleger – og nok så vigtigt i denne sammenhæng: Han er også filmskaber og tidligere tilrettelægger på Danmarks Radio.
- Flemming var redningen, for han har kompetencerne til at bruge råmaterialet og lave produktet, siger en taknemmelig Jon Hardon Hansen om sin filmmakker, der har tilrettelagt og redigeret filmen.
Værsgo! Tak!
Filmens to bagmænd ønsker, at den fungerer som »et historisk dokument, der (…) vil indgå i Dansk Centralbiblioteks forskningsmateriale og samtidig være med til at sætte fokus på mindretallet og arbejdet i Dansk Skoleforening for Sydslesvig«.
De mener, at alle sydslesvigske organisationer og deres medlemmer kan få noget ud af at se den, lige som Foreningen Norden og Grænseforeningen også er en naturlig målgruppe.
Samtidig arbejdes der på at sætte både frisiske og tyske undertekster på, så hele Slesvig-Holstens befolkning ligeledes kan få noget ud af at se den, og det er tanken også at nå ud til andre nationale mindretal via mindretalsorganisationen FUEN.
Skulle man være mere nysgerrig efter billeder fra indvielsesdagen, ligger der på Dansk Centralbiblioteks arkiv tre timers råbånd, som man kan sætte sig ned og se.
Ellers kan man nøjes med de 34:29 minutters dokumentarfilm på Youtube via
https://www.youtube.com/watch?v=Sm0l7Bd6k70.
- Jeg håber, at mange vil tage sig tid til at se denne dokumentar om en skelsættende begivenhed i den sydslesvigske historie, siger Lars Kofoed-Jensen, som påskønner filmens tilblivelse:
- At råbåndene har været »fanget« i Salzburg – som de danske officerer efter nederlaget ved Dybbøl – er en pudsig ledsagende detalje. Men nu kunne Jon Hardon sige som hr. Møller: »Værsgo« – og Skoleforeningen siger som Lone Schuldt: »Tak!«
Filmen er realiseret med støtte fra blandt andre Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig og Dansk Skoleforening for Sydslesvig.
Den havde premiere på Dansk Centralbibliotek i Flensborg tirsdag den 28. januar 2025.
En gruppe daginstitutionsledere sparrer med hinanden i arbejdet med VækstModellen, der er en ramme for samtaler og et værktøj til dialogbaseret, anerkendende, positiv og løsningsorienteret ledelse.
Halvanden uge før forbundsdagsvalget summede Flensborgs rådhus af unge stemmer, da initiativet »Unge på Rådhuset« (Jugend im Rat) fandt sted. Projektet, som skal bringe unge tættere på lokalpolitik, blev afholdt for anden gang.
De gjorde det i juni, og nu har de gjort det igen: 5.-6. klasse på Nibøl Danske Skole har vundet penge i en bæredygtighedskonkurrence.