Fra tombola til trøstebamser

Centralforvaltningens personaleforening har doneret 77 bløde bamser til Diako-sygehuset i Flensborg.

Hvert år holder personaleforeningen for de ansatte i Skoleforeningens centralforvaltning tombola over diverse reklamegaver, der er kommet til i de forskellige afdelinger i løbet af året. 

Præmierne spænder fra honning til kaffekrus, og det hele er mest for sjov - men der er også en seriøs side af den årlige tombola.

Der genereres nemlig et overskud, som går til et velgørende formål, og i år har personaleforeningens bestyrelse valgt at donere trøstebamser til Diako-sygehuset i Flensborg.

- Vi kontaktede Deutsche Teddy-Stiftung og spurgte, hvor mange bamser, man kan få for 500 euro, siger formand Helle Feder-Hoffmann, der torsdag den 25. april sammen med tre bestyrelseskolleger tog bamserne under armen og afleverede dem på sygehuset.

Bamserne bruges som trøst til børn, der måske er kommet til skade, har ondt eller oplever ambulancer med blåt blink og en masse fremmede mennsker. Så kan det være godt at have en blød ven ved sin side, som man kan fortælle, hvor det gør ondt, eller også bare holde om. 

Også demente patienter har stor glæde af bamserne, lyder det fra sygeplejerskerne, der altid gerne tager imod bamser.

Centralforvaltningens personaleforening har tidligere doneret tombolaoverskud til blandt andet Dansk Sundhedstjeneste, børnehospicet i Flensborg, Sportpiraten, Flensburger Tafel og dyrehjemmet i Flensborg.

For 500 euro (og 50 cent) kunne foreningen i øvrigt få 77 bamser. 


Ansvar for helheden – også når realiteterne er svære

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

De fire danske fagforeninger skriver i et læserbrev forleden, at Styrelsen har forkastet et overenskomstforlig og dermed skabt usikkerhed blandt medarbejdere og i hele Sydslesvig. Det giver anledning til at præcisere nogle væsentlige forhold.

Nye rammer: Plads og varme giver ro og balance

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Efter sommerferien rykkede de danske børnehavebørn i Læk ind i en ombygget institution. Oven på efterårets indvielsesfest og decembers julerier kan de nu begynde at nyde hverdagen i de nye rammer.

Unge satte gang i læselysten i Husum

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Husum Danske Skoles nye biblioteksbøger er blevet præsenteret for udskolingseleverne. Det skete ved en stor fest, som elevernes egen læseklub stod bag.

Scroll to top