Fond støtter UngGenforening 2020

Skoleforeningen er taknemmelig for at projektet bliver værdsat.

Fond støtter UngGenforening 2020

Oberst H. Parkovs mindefond har besluttet at give 70.000 kr. til projektet UngGenforening 2020.

100 år efter at grænsen mellem Danmark og Tyskland blev trukket, planlægger mere end 5000 børn og unge sammen med deres 500 lærere og pædagoger UngGenforening 2020 i uge 20. Helt konkret rejser alle 5000 skolesøgende børn fra det Danske mindretals 43 skoler i Sydslesvig afsted i uge 20 for at levendegøre historien, ved at besøge en venskabsskole i Danmark.

Det en nødvendighed for de unge sydslesvigere, der lever som danskere uden for Danmark, at have tætte, levende forbindelser til jævnaldrende i Danmark, og for de unge danske er det en gave at få besøg fra Sydslesvig. Mødet med elever fra mindretallet, som er flerkulturelle, taler dansk og tysk som modersmål og lever som et nationalt dansk mindretal uden for Danmark, er noget der flytter de danske elevers grænser, rykker ved deres fordomme og giver dem anledning til at reflektere over den måde, de selv lever på.

Essensen af UngGenforening er at understøtte dette møde. Med et solidt greb i historien, peger UngGenforening fremad ved konkret at opbygge nye relationer og sikre nye møder i fremtiden. Det er vigtigt som aldrig før, at alle vores unge beskæftiger sig med grænser, sameksistens mellem mindretal og flertal og i sidste ende: demokrati og tolerance.

- Vi er rigtig glad for denne gave. Den er en værdsættelse af vores arbejde, og giver os medvind i det mål, at vi skal intensivere kontakten mellem de sydslesvigske unge og unge i Danmark, siger Skoleforeningen formand, Udo Jessen.


Ansvar for helheden – også når realiteterne er svære

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

De fire danske fagforeninger skriver i et læserbrev forleden, at Styrelsen har forkastet et overenskomstforlig og dermed skabt usikkerhed blandt medarbejdere og i hele Sydslesvig. Det giver anledning til at præcisere nogle væsentlige forhold.

Nye rammer: Plads og varme giver ro og balance

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Efter sommerferien rykkede de danske børnehavebørn i Læk ind i en ombygget institution. Oven på efterårets indvielsesfest og decembers julerier kan de nu begynde at nyde hverdagen i de nye rammer.

Unge satte gang i læselysten i Husum

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Husum Danske Skoles nye biblioteksbøger er blevet præsenteret for udskolingseleverne. Det skete ved en stor fest, som elevernes egen læseklub stod bag.

Scroll to top