VM i ledelse: Værktøj, der virker
En gruppe daginstitutionsledere sparrer med hinanden i arbejdet med VækstModellen, der er en ramme for samtaler og et værktøj til dialogbaseret, anerkendende, positiv og løsningsorienteret ledelse.
Efter sommerferien får Ejderskolen igen en 9. klasse og året efter en 10. klasse. Det ser skolen frem til, og allerede nu er en masse praktisk ved at komme på plads.
Allerede da Tue Küssner i 2017 tiltrådte som leder på Ejderskolen, syntes han, det var »mærkeligt«, at skolen ikke havde en 9.-10. klasse.
Skolen har tidligere haft 9. klasse, som imidlertid blev skåret væk, da fællesskolereformen kom.
Dengang kunne Ejderskolen være blevet ren grundskole med 1.-6. klasse, men fik på grund af sin beliggenhed lov at beholde 7. og 8. klasse, så eleverne ikke allerede fra 7. klasse skulle ud på en lang skolevej til næste fællesskole, A. P. Møller Skolen i Slesvig.
Netop den lange transport er en af grundene til, at skolelederen undrede sig over Ejderskolens manglende 9.-10. klasse.
Flere grunde
En anden grund er, at de Ejder-elever, der vælger at tage en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, får et noget anderledes, ikke altid optimalt sidste skoleår.
De får nemlig kun det ene år på A. P. Møller Skolen, hvor de skal finde sig til rette i helt nye omgivelser, med nye kammerater og nye måder at gøre tingene på – for så at forlade skolen igen.
Og flere grunde findes i, at Ejderskolen ovenikøbet har plads til at huse to klasser mere og ifølge skolelederen lige nu ser ind i »mange store årgange«.
- Vores 8. klasse, som så bliver den ny 9. klasse, er med 13 elever den sidste lille årgang, vi har. De andre klasser er alle mellem 18 og 25 elever, siger Tue Küssner, der ikke behøver flere grunde til at udvide med flere klassetrin.
Flere fordele
Men det er der. Det kan nemlig være en klar fordel at »beholde de unge lidt længere« i Rendsborg, siger Tue Küssner.
- Det vil blandt andet kunne være med til at styrke mindretallet i området, påpeger han.
Han forklarer:
- Går de unge i 9. og 10. klasse i Slesvig, vil de måske søge en uddannelses- eller praktikplads der i stedet for hjemme i Rendsborg. Bliver de i Rendsborg og omegn, vil det ikke alene skabe bedre samarbejde med virksomhederne i området, men samtidig spare de unge for en masse transporttid, som de i stedet måske kan bruge på frivilligt arbejde som trænere eller spejderledere i mindretallet.
Lærerne med
Det er også for flere lærere nyt at skulle føre til eksamen, men lige som eleverne har også de taget godt imod de nye udfordringer.
- Der har været lidt bekymring med hensyn til, om ens kompetencer nu også slår til i forhold til at føre til eksamen, men vi kan sparre med eksempelvis konsulenter og vores netværksskoler, så der er masser af støtte at hente, siger Lene Laschke.
Ingen skal føle, at der bliver trukket noget ned over hovedet på dem, siger hun, og skolelederen understreger, at det igangværende projekt slet ikke kunne lade sig gøre, hvis ikke lærerne havde været med:
- Nogle har ikke lyst til at undervise i 9.-10. klasse, andre siger: »YES!«. Mange glæder sig, nogle har været lidt tilbageholdende, men vi havde ikke gjort det, hvis ikke der havde været opbakning, siger Tue Küssner.
Med det på plads kunne beslutningen om 9.-10. klasse på Ejderskolen træffes.
Det skete for halvandet års tid siden, og så gik forberedelserne lige så stille i gang. Blandt andet skulle en større rokade i gang for at frigøre nogle klasseværelser, og det er ikke sådan helt ligetil.
- Der skal ske noget, før man kan tage næste skridt, siger Lene Laschke med et smil.
Rokaden har blandt andet betydet, at skolens kontor er rykket en etage ned og nu har til huse, hvor der før var skolebibliotek. Det er både mere centralt og har givet bedre plads, men så skulle biblioteket jo også flytte. Det har nu til huse – og har fået mere plads – i sundhedsplejerskens tidligere lokaler.
Fysik/kemi er en udfordring
Meget er sket, men meget skal endnu ske, for der er fortsat en stor udfordring med fysik/kemi-lokalet.
- Vi kan ikke omsætte læreplanen, hvis ikke det renoveres, og så kan vi ikke føre til eksamen, siger Lene Laschke.
Rammerne er for så vidt i orden, men det er en hel masse »indeni«, der mangler, eksempelvis reglementeret udsugning, adgang til gas og aflukker til opbevaring af kemikalier.
- Vi har fået lovning på, at det er færdigt senest sommeren 2026, siger Tue Küssner og påpeger, at også det faktisk er for sent, men at der er fundet en midlertidig løsning:
- Vi har en aftale med A. P. Møller Skolen om at komme over til dem engang imellem. Men det er jo ikke optimalt, så vores lokaler skal gerne stå klar hurtigst muligt, siger skolelederen.
Ejderskolen, som i år fejrer 75 års jubilæum, er oprindeligt bygget til 300 elever. Lige nu er der 150, og tallet nærmer sig 200, når de to store klasser er kommet til.
En gruppe daginstitutionsledere sparrer med hinanden i arbejdet med VækstModellen, der er en ramme for samtaler og et værktøj til dialogbaseret, anerkendende, positiv og løsningsorienteret ledelse.
Halvanden uge før forbundsdagsvalget summede Flensborgs rådhus af unge stemmer, da initiativet »Unge på Rådhuset« (Jugend im Rat) fandt sted. Projektet, som skal bringe unge tættere på lokalpolitik, blev afholdt for anden gang.
De gjorde det i juni, og nu har de gjort det igen: 5.-6. klasse på Nibøl Danske Skole har vundet penge i en bæredygtighedskonkurrence.