Dobbelt fejring i Tarp

Trene-Skolen fejrede både en flot førsteplads og kong Frederik med årsmøderne som fællesnævner.

Forud for årsmøderne havde Sydslesvigsk Forening inviteret alle klasser i Skoleforeningen til at deltage i en kreativ konkurrence. 

Produktet, som man helt selv måtte bestemme, hvad var, skulle udtrykke noget om sprog, kultur og identitet i Sydslesvig og tage udgangspunkt i årsmødemottoet »Mindretallet længe leve!«.

Den konkurrence vandt 4.-5. klasse fra Trene-Skolen.

- Eleverne arbejdede i grupper på deres enkelte billedelementer og sammensatte det til sidst til et farverigt kunstværk, som udtrykte farverige fællesskaber, forskellige flag, mangfoldighed, detaljerigdom, diversitet og utrolig kreativitet, fortæller skoleleder Georg Thomsen.

Det var årsmødeudvalget tilsyneladende også godt tilfreds med, og fredag før årsmøderne mødte Alena Strelow og Lars Nielsen fra udvalget op for at overbringe eleverne i 4.-5. klasse den glædelige nyhed, at deres kunstværk var kåret som det bedste. 

Ud over æren følger en præmie på 350 euro til klassekassen eller en tur til Vikingemuseet i Ribe.

Hurra for Frederik X

Det var måske grund nok til at holde en fest, da hele skolen var samlet igen efter weekenden, men mandagen gav også anledning til at fejre endnu mere. 

Det var nemlig kong Frederiks fødselsdag, hvilket i sig selv jo er nok til at hejse flaget. Så det gjorde Trene-Skolen.

Da der var en del tilovers fra lørdagens årsmøde i Frørup, hvor 4.-5. klasse solgte pølser for at tjene til deres lejrskole, kunne det hele ovenikøbet markeres med at banke en spontan hotdogbod op og servere gratis hotdogs for hele skolen. 


En særlig pris til Mila

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Mila fra Cornelius Hansen-Skolen fik overrakt Hjerteprisen 2025.

Nyt på Legepladsen

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Efter flere år er et stort ønske på den danske skole på Før nu endelig blevet opfyldt.

Emneuge med konkret output

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Store Vi-Vanderup Danske Skole har i en uge været omdannet til minisamfundet Grønby. Og det har kastet noget helt konkret af sig, nemlig en ny hjemmeside.

Scroll to top