Direktør Lars Kofoed-Jensen undskylder sine udtalelser

Direktør Lars Kofoed-Jensen undskylder sine udtalelser

Skoleforeningens Direktør har i dag henvendt sig
direkte til alle medarbejdere i Skoleforeningen omkring den email, han havde sendt og som har været omtalt i Flensborg Avis. Læs ordlyden i hans undskyldning til medarbejderne her::

Kære medarbejdere

I forbindelse med de omfattende beskyldninger om mistrivsel i Skoleforeningen så jeg mig for en måned siden og uden forudgående aftale med andre nødsaget til at lave en orienterende mail til Sydslesvigudvalget.

Vores bevillingsgiver har for mig at se krav på en nærmere stillingtagen til sådanne beskyldninger, og som øverste økonomiansvarlig anså jeg mailen for nødvendig for at sikre vore fremtidige tilskud. I første omgang orienterede jeg således om min opfattelse af baggrunden og, om hvorvidt der var hold i beskyldningerne.

Jeg vil gerne sige undskyld for de upræcise og unuancerede udtalelser, jeg kommer med i mailen. Jeg er ked af, når mine udtalelser opfattes som en generel kritik. Det er de ikke ment som, men jeg er klar over, at mit forsøg på en nuancering og præcisering i det efterfølgende interview i Flensborg Avis ikke kan rette op på det.

Jeg vil i den kommende tid søge dialogen med de forskellige parter.

I torsdags var jeg til møde med skoleledere og viceskoleledere for at lytte til deres kritik. Jeg vil også gå i dialog med lærerne, når de i løbet af november samles til en række regionale møder. Der er nogle enkelte møder, jeg ikke kan deltage i, men også her finder vi en løsning, hvis det er ønsket.

Emnet har også været berørt på et første møde med Skoleforeningens driftsråd. Der planlægges desuden møder med skoleledernes og lærernes fagforeninger.

Driftsrådet og fagforeningerne er hver især vigtige samarbejdspartnere på deres områder. Derfor står jeg selvfølgelig også til rådighed for dem.

 

Lars Kofoed-Jensen,
Direktør i Dansk Skoleforening for Sydslesvig


Ansvar for helheden – også når realiteterne er svære

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

De fire danske fagforeninger skriver i et læserbrev forleden, at Styrelsen har forkastet et overenskomstforlig og dermed skabt usikkerhed blandt medarbejdere og i hele Sydslesvig. Det giver anledning til at præcisere nogle væsentlige forhold.

Nye rammer: Plads og varme giver ro og balance

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Efter sommerferien rykkede de danske børnehavebørn i Læk ind i en ombygget institution. Oven på efterårets indvielsesfest og decembers julerier kan de nu begynde at nyde hverdagen i de nye rammer.

Unge satte gang i læselysten i Husum

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Husum Danske Skoles nye biblioteksbøger er blevet præsenteret for udskolingseleverne. Det skete ved en stor fest, som elevernes egen læseklub stod bag.

Scroll to top