Flag, fastelavn og 80 års fødselsdagsfest
Der blev festet for fuld udblæsning, da Læk Danske Skole den 20. februar fejrede sin 80. års fødselsdag.
Jes Kruse-Skolen havde en god dag med læsning og produktion af pop-up-bøger på kryds og tværs af klasser og aldersgrupper.

Sidste år begyndte Jes Kruse-Skolen i Egernførde at fejre FNs Internationale Læsedag.
Da den i år faldt på en søndag, besluttede skolen sig for at give den et andet navn og bare kalde den »Den store læsedag«.
Den blev holdt mandag den 16. september og var en fælles dag for hele skolen fyldt af læseaktiviteter og med læselyst i centrum.
De godt fire en halv timers læsedag så således ud:
* Der var læsefællesskaber, hvor de store elever læste for de små, for eksempel læste 9.-10. klasse for 1.-2. klasse, 8. klasse for 3. klasse osv. rundt omkring på skolen.
* Efterfølgende holdt eleverne litteratursamtaler om blandt andet yndlingspersonen og yndlingsstedet i det, der var blevet læst.
* Så stod den på krea-workshops med pop-up-bøger eller produktion af pop-up-bøger for hele skolen.
* Der var »booktalks« i klasserne om de læste bøger, og bogkasserne bliver i klasserne, så eleverne fortsat kan læse i bøgerne, som de har hørt deres kammerater fortælle om.
* Pop-up-bøgerne blev udstillet i aulaen.
* Den sidste time blev brugt på hyggelæsning for de store rundt omkring på skolen, i skolegården, på skolebiblioteket - bare over det hele.
- Læsedagen var en god dag. Det var godt og hyggeligt at lave pop-up-bøger. Man kunne chille lidt og var sammen med elever fra andre klasser, var Paula, Bela, Frida fra 7. klasse efterfølgende enige om.
Der blev festet for fuld udblæsning, da Læk Danske Skole den 20. februar fejrede sin 80. års fødselsdag.
Fredag den 17. april har det storstilede musicalprojekt i Husum premiere. Prøverne er i fuld gang.
Onsdag den 25. februar mødtes 120 unge sangere til korstævne på Gottorp-Skolen.