Cornelius-podcast blandt de bedste

Tre piger fra 5. klasse på Corneilus Hansen-Skolen lavede så god en podcast om Anden Verdenskrig, at de blev nomineret til DM i skolepodcast.

Jævnligt er der også for de sydslesvigske skoler mulighed for at arbejde med noget, som man ovenikøbet kan deltage i en konkurrence med i Danmark. 

En af dem, der har benyttet sig af den mulighed, er Kamilla Küssner, der blandt andet underviser i dansk i 5. klasse på Cornelius Hansen-Skolen.

Hun præsenterede sine elever for »DM i skolepodcast«, og i løbet af forholdvis få lektioner fik eleverne produceret den ene flotte podcast efter den anden. Slutteligt blev de enige om at sende Lina, Sofie og Lauras podcast ind til konkurrencen som Cornelius’ kandidat til danmarksmestertitlen.

Og så kom nyheden: I er blandt de tre bedste i jeres kategori. 

Mega meget umage

Danmarksmesteren blev kåret i forbindelse med fagmessen Lærfest torsdag den 3. april, og det blev ikke de tre piger fra Sydslesvig, der vandt titlen. 

Men de var nomineret, og det kan noget. Ikke mindst, når man ser feltet af konkurrenter.

Cornelius-pigerne deltog i kategorien »Mellemtrin – faktionspodcast«, som i alt 104 podcasts var sendt ind til. Faktion er, som man måske kan regne ud, en blanding af fakta og fiktion.

De tre pigers podcast handler om Ellen og hendes mor og deres trængsler under Anden Verdenskrig, og den slutter med at ridse værdifuld viden op, som man kan få ved at lytte til podcasten, og med den utvetydige opfordring: STOP KRIG!

- En podcast skal ikke altid bare være, at man sidder og snakker – det kan også være et bestemt tema, man snakker om, siger de tre piger.

De valgte emnet, fordi de i forvejen vidste lidt om krigen og syntes, det lød spændende.

- Vi rejser tilbage til krigen og undersøger, hvordan man havde det, og hvad man kunne gøre for at få det bedre, fortæller Sofie, og Laura understreger, at det var »sjovt og spændende« at lave podcast.

- Vi gjorde os mega meget umage. Vi skrev alt op på forhånd og optog det mange gange – for vi lavede mange fejl, fortæller Sofie.

De to andre nikker og griner lidt. 

De endte alle med at være godt tilfredse med resultatet – og det var jo også så godt, at det blev til en flot nominering og en plads på podiet. Tillykke, piger!


Tre givtige tips om at lave podcast, som Cornelius-eleverne har fået med på vejen, er i øvrigt:

* Lær at leve med din egen stemme.

* Accepter, at du laver fejl.

* Du kan ikke nå alt. 

Hør pigernes podcast her:

 

 

 

 

 


Intensivt arbejde belønnet med besøg

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

Den 27. marts havde Jes Kruse-Skolen besøg af Dominik Bloh. Den tyske bestsellerforfatter fortalte i to timer om sit liv, læste op fra sin roman og besvarede spørgsmål fra eleverne i 8. til 10. årgang.

Skoleelever på bog-shoppetur

mandag 01.01.0001 - mandag 01.01.0001

150 sydslesvigske elever har været til bogfest på Flensborg Bibliotek, hvor de valgte bøger, de kunne tænke sig til deres skolebibliotek.

Scroll to top