Børnebiike i Risum

I denne uge var der børnebiike på Risum Skole. Den dansk-frisiske skole i landsbyen er hvert år samlingssted for frisiske børn fra skolen og dagtilbud samt den tyske naboskole og dagtilbud, når biikefesten fejres. Det er ikke om aftenen, men om formiddagen, så alle, også de allermindste, kan være med. 

Biikefesten er en af de vigtigste fester i den frisiske kultur, og fejringen er meget traditionel.

- Det er vigtigt, at der er noget genkendeligt for børnene, derfor er traditionerne vigtige i kultur- og sprogindlæringen, siger skolelederen på Risum Skole, Berit Nommensen.

I Risum er der blandt andet en lang tradition for, at eleverne spiller teater og synger frisiske sange – også moderne sange, hvor teksterne er blevet oversat til frisisk. Teaterstykket i år handlede om de udfordringer, der forekommer ved den frisiske kyst: En bortført dansk prinsesse, frisiske pirater på en ensom ø (Helgoland) og selvfølgelig en skat. 

I dagens anledning havde Thora og Nele fra Risum Skole og Sicke fra A. P. Møller Skolen øvet sig på at spille akkordeon til to af de sange, som blev sunget. De havde haft fire uger til at lære at spille på instrumenterne, og deres indsats fik klapsalver fra publikum. 

Bålet

Højdepunktet blev tændingen af biikebålet. Med de lige så traditionelle hedevigere i hænderne samledes børnene foran bålet for at synge flere sange. 

Oprindelsen til biike-traditionen er uklar. I middelalderen skulle bålet sandsynligvis drive onde ånder væk og beskytte det nye frø. På øerne blev Biike-bålet senere brugt til at sige farvel til hvalfangerne. I det 17. og 18. århundrede bestod fyrene stadig af primitive fyr på strandene, som fungerede som navigationshjælp for sømænd og hvalfangere. De store fyrtårne, der bruges i dag, kom sandsynligvis først til i midten af det 19. århundrede. Også tænding af Biike-bålet om aftenen den 21. februar blev først indført i slutningen af det 19. århundrede.